Hvad søger du?

Outsourcing gav Atea den ønskede løsning

Mange års vækst og et komplekst IT-miljø stillede Atea over for et dilemma. IT-afdelingen skulle dels have kompetencerne til at understøtte forretningen og dels være hurtig til at tilpasse sig nye muligheder i det offentlige miljø.

Atea fandt løsningen hos Comcare

Løsningen blev outsourcing, og kravet var, at leverandøren både skulle levere den ønskede løsning og samtidig sørge for fremtidige problematikker. Hos Comcare fik Atea det ønskede samarbejde.

Svaret var Bizisland Leverandør, som skulle sikre, at varekatalogerne blev leveret korrekt ud til de rigtige kunder, og Atea blev således en del af Comcare-familien, der gør hverdagen lettere for leverandørerne såvel som kunderne. Dette blev starten på et langt og solidt samarbejde, som i dag stadig fungerer upåklageligt.

Høje standarder

IT-virksomheden Atea ved om nogen, hvordan godt samspil mellem elektroniske forbindelser kan påvirke processerne i en positiv retning, og virksomheden vil derfor ikke gå på kompromis med integration, brugervenlighed og effektivitet, når det gælder valg af systemløsninger.

"Atea benytter Bizisland Leverandør til primært konvertering af ordre og katalogformater. Løsningen gør det nemt for os at integrere op mod forskellige indkøbssystemer dvs. distribuere elektroniske priskataloger og efterfølgende modtage ordrer fra de forskellige systemer. Ordrer modtages i ét og samme kendte format. Det reducerer kravet til egne udviklingsressourcer. Vi oplever Comcare som en professionel og kompetent samarbejdspartner, der yder en kvalificeret support i hverdagen. Via mybizisland.dk stilles relevante informationer til rådighed, der gør det nemt og hurtigt at finde de oplysninger man har brug for" udtaler Kathrine Andreasen , Business Developer Atea A/S.

Det er især den pålidelige supportafdeling Kathrine Andreasen fokuserer på, når hun uddyber, hvor det er, Comcare skiller sig ud:

"Det er en kæmpe fordel, at I er altid er til at få fat på. Og så kommer I desuden med nogle brugbare svar, der skiller I jer virkelig ud blandt mængden."

Comcare værdsætter godt samarbejde

Hos Comcare forstår man vigtigheden i kundepleje og supportydelser, og man er fra virksomhedens side ikke i tvivl om, at det ud over en unik produktportefølje også er det høje serviceniveau, der sætter baren for trofaste kunder og et positivt omdømme:

"Vi har et utroligt godt forhold til mange af vores kunder, og mange af de udtalelser, vores kunder kommer med, omhandler netop vores kvalificerede supportafdeling, som altid er på pletten når nøden opstår" siger Thomas Meijer, Projektleder hos Comcare.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Kathrine Andreasen, Business Developer hos Atea, Mobil: +45 3078 0769, kathrine.andreasen@atea.dk

Stig Larsen, Salgs- & Projektchef, Comcare A/S, tlf.: 26142828, sl@comcare.dk