Hvad søger du?

Comcare bliver endnu engang Børsen Gazelle

Det er en stor ære igen at blive Gazelle virksomhed. Det er absolut ingen selvfølge, selvom det er 5. gang, Comcare får udnævnelsen.
"Vi kan altid blive endnu bedre, og vi forsøger hele tiden at kigge indad i samarbejde med både vores medarbejdere og kunder."
05-10-2018

Comcare har altid som mål at blive bedre. En øget omsætning er ikke altid ensbetydende med, at man bliver bedre, men hos Comcare ønsker vi hele tiden at være på forkant med udviklingen, hvilket har betydet, at vi også har øget vores omsætning i en sådan grad, at Børsen Gazelle prisen igen er gået til os. Comcare er og vil fortsæt arbejde på at være eksperter i kundetilpassede løsninger med brugervenligheden i top, og det har vist sig at være vejen frem. 

Fantastiske medarbejdere og trofaste kunder

”Jeg er begejstret og ydmyg over, at vi kan blive ved med at vækste så meget i Comcare. Det skyldes primært, at vi har nogle fantastiske medarbejdere, som hver dag yder en kæmpe indsats for at gøre kunderne tilfredse. Medarbejdernes gode relation til vores kunder er en vigtig faktor, i forhold til at sikre at kunderne kommer tilbage. Den positive omtale fra glade kunder gør, at flere og flere får øjnene op for vores brugervenlige løsninger”, udtaler Søren Iversen, Adm. Direktør i Comcare.

Vi hopper højt

”Vi kan altid blive endnu bedre, og vi forsøger hele tiden at kigge indad i samarbejde med både vores medarbejdere og kunder. Hos Comcare hopper vi højt, og vi vil gå langt for at nå vores fulde potentiale, så vi kan opfylde de mål og drømme, vi selv sætter, såvel som dem vores kunder måtte have”, siger Charlotte Rugaard Nielsen, Afdelingschef i Projekt & kundeservice i Comcare.

Intern fejring

Gazellekåringen bliver fejret sammen med alle medarbejdere til et internt arrangement i Comcare. Ledelsen har også udloddet billetter til 6 heldige vindere, som skal ind til selve Børsen gazellekåringen i København d. 5. dec. De heldige vindere udvælges via en intern konkurrence, som går ud på at komme med gode idéer til, hvordan Comcare kan blive en endnu bedre arbejdsplads!

Hvad er en gazelle

For at blive gazelle virksomhed kræver det, at virksomheden vokser kontinuerligt og som minimum fordobler sin omsætning eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. Det er hårde krav og imponerende klaret af alle gazellevirksomhederne. Ved den officielle gazelle kåring bliver der udnævnt en regionsvinder, en fremstillingsgazellevinder og en digital gazellevinder.

 

Om Comcare A/S

Comcares mission er at gøre elektronisk samhandel mellem virksomheder og organisationer så gnidningsfri, effektiv og omkostningsbesparende som mulig. Vi hjælper vores kunder med at få det bedste udbytte af de digitale mediers muligheder. Hos Comcare lægger vi stor vægt på brugervenlighed, og vores agenda er derfor altid, at vores kunder opnår størst mulig tryghed i det daglige arbejde.