Hvad søger du?

Kan vi bidrage til innovationen i det offentlige via partnerskaber?

Stig Larsen, COO i Comcare, deltog i debatten med KMD på hovedscenen på Digitaliseringsmessen i Odense den 3. oktober.
Det er naturligt for os at finde sammen med de stærkeste i markedet på de områder, hvor vi ikke selv har vores fokus.
25-10-2019

Debatten omhandlede offentlig digitalisering, og hvordan vi via et øget samarbejde mellem leverandører, kommuner og partnere kan øge innovationen og skabe værdi via IT-platforme.

Hvilken værdi får det offentlige ud af et øget samarbejde mellem leverandører?

”Det er ikke muligt at være den bedste til alting. Derfor kan vi give vores kunder de bedste løsninger, hvis vi som leverandører samarbejder. Kunderne skal ikke bekymre sig om, hvorvidt systemerne kan samarbejde, det sørger vi for, i tæt samarbejde med f.eks. vores partner KMD.”


Hvordan øger partnerskaber innovationen?

"Sammen kan vi øge innovationen ved at udnytte hinandens styrker og samarbejde på tværs. Vi har hver vores forcer og fokusområder, men ved at bidrage til vidensdeling leverandørerne imellem, kan vi lære fra hinanden og i sidste ende udvikle bedre løsninger til kunderne."


Hvordan kan sammenhæng på tværs lykkedes gennem et fælles økosystem af IT platforme?

"Lad os tage Apple som et eksempel. En iPhone ville være utrolig kedelig, hvis Apple valgte at lukke for at andre APP´s end deres egne udviklede. Men i stedet siger Apple: ”Her er en iPhone – vi har lagt en del Apps ind i telefonen, som vi er gode til at udvikle. Men vi ved, at der er så mange andre ude i verden, som er bedst til det de gør, derfor går du bare ind i Appstore, og finder det du skal bruge af Apps fra vores samarbejdspartnere. Det er et økosystem, som favner forskelligheder men tilgodeser slutbrugeren."

I er en lille ”agil” virksomhed, hvorfor valgte I at indgå i et partnerskab med KMD?

"Det er naturligt for os at finde sammen med de stærkeste i markedet på de områder, hvor vi ikke selv har vores fokus. På den måde kan vi tilbyde en komplet løsning til alle uanset behov og størrelse.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi hver især fokuserer på vores kernekompetencer. For os er det udvikling af intuitive e-handels- og kontraktstyringsløsninger med robotteknologi og machine-learning, men vi har altid for øje, at det skal spille sammen med andre systemer og på den måde gøre brugeroplevelsen så god som overhovedet muligt.", afslutter Stig Larsen.