Hvad søger du?

Tid til en status

Uanset om du har været med hele vejen på RakatX rejsen, eller du først lige er stødt til, er der altid et spørgsmål, som presser sig på!
"Har vi ramt rigtigt? Ja. Men det er jo ikke kun ud fra mavefornemmelsen og en tanke om, hvad der er rigtigt."
18-09-2019

Uanset om du har været med hele vejen på RakatX rejsen, eller du først lige er stødt til, er der altid et spørgsmål, som presser sig på:

”Hvornår bliver RakatX tilgængelig for mig?” 

MEN lad os starte et andet sted først. Irriterende, vi ved det. Men vi siger ikke A uden at sige B. Vi skal lige forbi vores workshops og brugerinddragelse. Vi har indtil videre afholdt tre forskellige workshops, og har en mere på programmet inden for det næste stykke tid. Der har været stor tilslutning til ønsket om at være med i udvikling af RakatX, og det er et privilegie at have så engagerede kunder, der ønsker at være en del fremtidens platform.

RakatX Indkøb
Vi var ret spændte, da vi for nylig præsenterede det nye RakatX Indkøb for vores workshopdeltagere. Ville det, vi skulle præsentere leve op til de høje forventninger, som vi ved mange af jer har? Heldigvis blev de ikke spor skuffede. Der var stor begejstring og positiv feedback til løsningen, og ikke mindst til vores nye søgemaskine med indbygget robotteknologi og machine-learning. Ja, faktisk ville de bare gerne have det med hjem med det samme!

Har vi ramt rigtigt? Ja. Men det er jo ikke kun ud fra mavefornemmelsen og en tanke om, hvad der er rigtigt. Alle jer derude, brugerne af systemet, har løbende bidraget med feedback og kommet med udviklingsønsker igennem rigtig mange år, og dem lytter vi selvfølgelig til. Uden dette samarbejde ville det ikke have været muligt at ramme så rigtigt i første forsøg. Så derfor, et stort tak til alle for jeres engagement.

 

Fuld knald på udviklingsafdelingen
Hvis du følger os på LinkedIn (ellers gå straks ind- tryk på ”follow”), har du nok også bemærket, at vi gennem den seneste tid løbende har ansat nye og dygtige folk i vores udviklingsafdeling. Vores team bag RakatX er ultra seje, de arbejder hårdt og med en fælles indsats og teamånd i verdens klasse, holder tidsplanen stadig.


Tidsplan & pilotdrift i Q4
Som vi nævnte på kundedagen på Hindsgavl Slot i marts måned, var planen at sætte RakatX Kontraktstyring i pilotdrift hos Fredensborg kommune i Q4. Denne tidsplan holder stadig. Vores arbejde med implementeringen af pilotprojektet starter til november - det er altså lige om lidt, og vi er ret spændte! Den sidste feedback til modulet fik vi på vores workshop, som blev afholdt i sidste uge, og nu går vi i gang med de sidste justeringer og optimeringer, inden første pilotdrift går i gang.

 
Hvad så med Rakat indkøb?
Bare rolig, vores udviklingsteam har arbejdet sideløbende på indkøbsløsningen, og derfor er vi rigtig glade for at kunne meddele, at tidsplanen, som vi præsenterede på kundedagen i marts 2019 med hensyn til RakatX Indkøb, stadig holder stik. Vi sætter den første kunde i pilotdrift allerede i Q1, 2020.


Fremtidig proces for RakatX moduler

Når vi er færdige med vores pilotprojekter for RakatX modulerne, vil de løbende blive lanceret og lagt i drift hos vores kunder. Det betyder, at vores nuværende og nye kunder løbende vil få gavn af RakatX, efterhånden som modulerne frigives. Når tiden nærmer sig, vil vi naturligvis informere mere omkring det praktiske.


Skal du også være med? 
Hører du til i en organisation, som kunne være interesseret i at være pilotkunde på RakatX Indkøb, må du meget gerne sende en mail til: salg@comcare.dk for at komme i betragtning. Send din anmodning inden d. 1 december 2019.

Har du spørgsmål, så giv os et ring – vi sidder klar ved telefonen, og måske endda også med en crème brûlée opskrift.