Hvad søger du?

Tjenesteydelser i RakatX

Der sker mange nye og spændende ting hos os for tiden, og derfor er vi rigtig glade for at kunne fortælle jer, at det i RakatX vil blive muligt at bestille tjenesteydelser på en mere skræddersyet måde end hidtil.
Det er vigtigt, at du og din afdeling har en holdning til processen, og forstår hvilke problematikker kan der opstå undervejs, og kan bidrage til optimering af løsningen.
30-09-2019

Derfor søger vi nu 3-4 kunder, som gerne vil deltage i workshoppen for udvikling af proceduren for tjenesteydelser og ligeledes også være pilotkunde for ydelsen. Det er derfor vigtigt, at jeres organisation har tid og ressourcer til begge dele!

Hvad vil vi gerne vide?
Vi er kommet rigtig langt med arbejdet i forhold til at kunne bestille tjenesteydelser i RakatX indkøb på en helt ny måde, men vi vil rigtig gerne have dine input til arbejdsgangen og detaljer omkring processen inden for de forskellige typer af tjenesteydelser.

Vi udvælger derfor kun 3-4 kunder til denne workshop.

Hvad kræver det af dig? 
For at kunne deltage i gruppen, er der et par kriterier, som er vigtige for dig at kende til. Du skal derfor overveje følgende:

Erfaring
Det er vigtigt at du og din afdeling har en holdning til processen, og forstår hvilke problematikker kan der opstå undervejs, og kan derfor bidrage til optimering af løsningen. Om din erfaring er stor eller mindre, er det vigtigste, at du kan bidrage til processen og hvad det skal indeholde.

Tiden
Da vi gerne vil have, at du både deltager i udviklingen og vil være pilotkunde på servicen, skal du/I overveje om det tidsmæssigt passer ind i din/jeres kalender. At teste og være pilotkunde er tidskrævende og kræver dit fulde engagement. 

Stedet
Vi afholder vores workshops på vores kontor i Ørestaden. Arbejdet med tjenesteydelser kommer derfor til at foregå her, så vi er tæt på vores udviklingsafdeling og kan sparre med dem, hvis det kræves. Man afholder selv transportudgifterne.

Workshop & Online møder
Du skal regne med 2 workshops, som varer fra kl. 09.00 - 16.00. Du skal ligeledes regne med 1-2 online møder på ca. 2-3 timers varighed hver.

Tilmelding
Hvis du har lyst til at deltage i gruppen, så send en mail for at komme i betragtning. Du må gerne tilføje flere kolleger fra samme organisation.
Der er et yderst begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til.

Send en mail til: salg@comcare.dk
Vi glæder os til samarbejdet!